Menu
Links
Kontakt
Hanne Wedel
Søndersø Skovvej 37
5270 Odense N
65978138 (7:30-8:00)

Enæggede tvillinger - med fokus på den psykiske udvikling og identitetsdannelse

Der fødes hvert år mellem 1200 1300 tvillingepar i Danmark, og der er ca. 50.000 par tvillinger. Tvillingerne kan være enæggede eller tveæggede. Det er ofte de enæggede tvillinger, der opfattes som de mest spændende af omverdenen, og det skyldes en fascination af deres indbyrdes lighed, samhørighed og identitet. Men måske er interessen også forbundet med mennesket eksistentielle ensomhed, idet mange forstiller sig, at tvillinger ikke oplever dette i samme grad som andre.

Studier af enæggede tvillinger med identisk genetisk arv, der er opvokset sammen eller hver for sig er meget værdifulde i forbindelse med undersøgelser af arven og miljøets betydning, biologisk såvel som personlighedsmæssigt. De første tvillingestudier handlede især om de genetiske faktorers betydning for intelligens og sprogudvikling. Men derudover er der senere forsket meget i tvillingers identitetsudvikling og f. eks. udvikling af forskellige psykiske sygdomme.

Tvillinger skal fra begyndelsen dele alt, lige fra moderens omsorg til omverdenens opmærksomhed. Det har stor psykologisk betydning, og det at være enæggede tvillinger med stor indbyrdes lighed er yderligere en væsentlig faktor.

Tvillingeforældre

Tvillingeforældre har ligesom de fleste andre forældre nogle forventninger til sig selv, især når de skal være førstegangsforældre. De vil gerne give deres børn en rolig og harmonisk opvækst. Men som forældre til tvillinger kan der let blive kaos, fordi der hele tiden er to, der kræver omsorg og opmærksomhed. Ofte er der problemer omkring praktiske ting som søvn og amning. Tvillingernes rytme er ikke altid ens, så moderen skal måske stå til rådighed døgnet rundt uden selv at få hvilet.

Forældrene får ofte dårlig samvittighed, hvis de ikke kan leve op til deres egne forventninger og en gang imellem mister tålmodigheden. Det første leveår beskrives af mange tvillingeforældre som det mest krævende. Men der går fortsat megen tid med at passe to små børn og lege. Fra det 3. leveår begynder arbejdspresset at blive mindre. Det er et enormt og overvældende ansvar at være forælder til to små mennesker, som er så helt afhængige af dig, og man gør sig mange tanker om, hvordan det skal gå dem senere.

Hvis der er søskende, kan der også være et hensyn at tage til dem med at få nok opmærksomhed. Det kan være ganske svært at skulle konkurrere med tvillingesøskende om forældrenes gunst. Men ifølge undersøgelser beskrevet i Hylten-Cavallius: Tvillinger og deres forældre deltager fædre til tvillinger i højere grad end sædvanligt i spædbarnspasningen. I forhold til eventuelle søskende kan det være med til også at give forældrene mere tid og plads til dem.

Den tidlige mor-barn kontakt

I udviklingspsykologien (John Bowlby) tillægges kvaliteten af den tidlige kommunikation mellem mor og barn og tilknytningen meget stor og afgørende betydning for såvel den intellektuelle som den følelsesmæssige udvikling. Barnets samspil med forældrene og kvaliteten heraf er afgørende for, hvordan barnets personlighed formes. Gennem forældrenes omsorg skabes barnets grundlæggende basale tillid til sig selv og andre. Barnet udvikler tilknytning til sine forældre, fordi de giver omsorg, og tilknytningen til den voksne giver barnet en sikker base, som er fundamentalt vigtigt for den senere psykiske udvikling og jeg-oplevelse (identitet). Tilknytningen afhænger af det psykiske bånd mellem mor og barn. Men det kan være vanskeligt at knytte specielle bånd til den enkelte tvilling. I stedet for fremhæves ofte (ubevidst) de fælles træk og ligheder.

Et positivt mor-barn forhold vil i psykologisk forstand sige, at moderen er lydhør og reagerer på barnets kontaktforsøg, så barnet udvikler livsglæde. Der er således sammenhæng mellem den voksenomsorg barnet får og dets grundlæggende oplevelse af sikkerhed, tryghed og livsglæde.

Når det praktiske arbejde kommer til at tage så forholdsvis meget af tvillingeforældres tid, kan der blive mindre energi til samværet og kontakten til børnene. Det kan give anledning til bekymring hos forældrene samt dårlig samvittighed og en følelse af utilstrækkelighed og afmagt.

Når et barn er ca. 6-7 måneder gammelt, begynder det at forstå, at det er adskilt fra sin mor og kan blive vældig angst. Men tvillinger, der er ca. ½ år gamle, er så opmærksomme på hinanden, at det er beroligende blot at høre hinandens lyde. Det er begyndelsen til udvikling af en stor følsomhed og indbyrdes tæt kommunikation. Såvel de kulturelle faktorer som forældrenes indstilling samt ligheden tvillingerne imellem er med til at skabe dette indbyrdes særlige fællesskab og psykiske bånd imellem enæggede tvillinger.

Jeg-udviklingen - identitetsdannelsen

Som enægget tvilling skal man fra omkring ½ års alderen ikke blot igennem en udviklingsproces for at lære at være adskilt fra sin mor, men også fra sin medtvilling. Hvor tæt båndet er mellem børnene afhænger bl. a. af, hvor meget individuel kontakt og stimulering de helt fra begyndelsen har fået fra forældrene. Hvis de ofte har været overladt i hinandens selskab, er det mere angstprovokerende at skulle lære at være adskilt. Dette kan være af stor betydning for den senere psykiske udvikling.

Hvis en tvilling er mere sammen med sin medtvilling end sine forældre, kan det medføre, at den tidlige identification, hvor barnet ønsker at opnå enhed med det individ, som det tidligere har følt sig et med, vil ske både i forhold til moderen og som en gensidig identifikation, og det bliver så en identifikation med en person på samme udviklingstrin i stedet for en voksen.

Under adskillelsen fra moderen kan det, at tvillingerne har hinanden, være en støtte for dem begge. Men i deres videre udvikling skal de dels individuelt afgrænses i forhold til forældrene og den anden tvilling, dels gennem en fælles afgrænsning i forhold til forældrene. Den proces kan få stor indflydelse på den enkelte tvillings jeg-udvikling, især hvis omverdenen betragter dem som en enhed i stedet for som to selvstændige personligheder.

Det er altså vigtigt, at tvillinger får mulighed for at udvikle en oplevelse af adskillelse af sig selv i forhold til medtvillingen, for senere at kunne udvikle egen identitet og selvværd. I modsat fald kan det føre til, at identitetsudviklingen går i stå og dermed en forvirret jeg-opfattelse og identitet. Men mange nyder også at få opmærksomhed og have en identitet gennem det at være tvilling.

Sprogudvikling

Sammenlignende undersøgelser i den tidligere psyko-genetiske forskning mellem tvillinger og enkeltfødte børn har vist, at tvillinger har en speciel indbyrdes relation, som gør, at de i særlig grad påvirker hinanden.

Der behøver naturligvis ikke at være sprogvanskeligheder hos tvillinger. I nyere undersøgelser har de fleste børn en alderssvarende sproglig og intellektuel udvikling, i hvert fald, når de kommer op i begyndelsen af skolealderen. Tvillinger har ofte et fælles privat sprog, men det behøver heller ikke at virke forstyrrende ind på den almindelige sprogudvikling.

Vuggestue/børnehave/skole

Om børnene skal være sammen eller hver for sig, kan der ikke gives noget generelt råd om. Men det afhænger af, om de er klar til at være adskilt, deres individuelle udvikling samt behov og funktion. Hvis forældrene er usikre på, hvad de skal vælge, kan de sammen med pædagogerne aftale, at placeringen kan ændres efter en prøvetid. Hvis det viser sig ikke at fungere tilfredsstillende, må de i fællesskab finde en bedre løsning. Hvis der opstår trivselsproblemer i institutionen eller skolen, er det altid meget vigtigt med et tæt samarbejde mellem forældrene og pædagoger.

Hvis børnene kan klare det, er det en god idé at prøve at skille tvillingerne ad, så de oplever at være enkeltindivider på en anden måde end ellers. Adskillelsen er meget vigtigt for dem begge to, især hvor der er forskel i udviklingen hos tvillingerne. Den dygtigste kan føle skyld, og den svageste kan gå helt i stå, hvis de altid er sammen og bliver sammenlignet. De samme overvejelser er aktuelle, når børnene skal i skole.

Forskellighed hos tvillinger

Mange forældre synes, at børnenes ens påklædning, frisure osv. i barndommen er det morsomme ved at have tvillinger og det, der giver den særlige opmærksomhed fra omverdenen. Det kan der være både fordele og ulemper forbundet med.

Omverdenen sammenligner tvillingerne for at finde f. eks. fysiske forskelle, men også forskelle med hensyn til evner. Selv små forskelle bliver fremhævet, og det kan hurtigt overdrives og opleves som et psykisk pres, samtidig med, at man også gerne vil have, de skal være ens.

Som tvilling er man tæt følelsesmæssigt forbundet og vil gerne holde en nogenlunde stabil balance i forholdet til sin medtvilling og til sine forældre. Forældrene kan ved at behandle tvillingerne så ens som muligt forsøge at undgå jalousi mellem børnene. Men det kan så have nogle omkostninger, som beskrives i den nyere forskning af tvillingeskabet.

Nyere forskning

I London har der i juli i år været afholdt international Tvillingekongres, hvor ca. 350 deltagere udvekslede erfaringer om studier af flerlinger. I år var emnet twinship/tvillingeskab og den nyeste forskning inden for emnet. Alison Macdonald, psykolog på City University, har i nyere tid interviewet tvillinger, forældre til tvillinger, øvrige pårørende og professionelle for at undersøge, hvad det betyder at være tvilling. Der var et bestemt tema, som gik igen i samtlige interviews: At se og forstå forskelligheden hos tvillingerne. Tvillingerne selv opfattede sig som enten to adskilte personer, to i én eller begge dele. Men de kunne ofte have svært ved at afgrænse sig fra hinanden.

På baggrund af psykoanalysen har psykoterapeut Vivienne Lewin arbejdet med studier af tvillingers identitetsudvikling i barndommen. Hun finder, at der blandt tvillinger er en tendens til at betragte sig selv som et par. De henvender sig også til hinanden for at få hjælp frem for f. eks. forældrene, når de har problemer af forskellig art. Og de kan give hinanden nærhed, men ikke støtte som en voksen.

Det er nødvendigt, at forældrene bryder ind i tvillingeforholdet, fordi hver tvilling har deres eget personlige forhold til forældrene, og de skal også hver især kunne udvikle deres egen identitet. Hvis ikke forældrene støtter dem i at være selvstændige individer, vil de blive bundet til hinanden og fastlåst i deres følelsesmæssige udvikling. Adskillelse vil så opleves som truende mod forholdet og den fælles identitet.

Tvillinger skal fra 3 års alderen ikke blot løsrive sig fra forældrene, men også fra deres medtvilling. Cirklerne udvides mere og mere, og verden tages ind. Men den proces kan især være vanskelig for enæggede tvillinger, hvor der ofte er knyttet et særligt bånd, som også skal løsnes. I særlige tilfælde kan de ligefrem have svært ved at skelne mellem egne og tvillingens følelser, hvor de selv hører op og tvillingen begynder.

Som forælder kan det være svært at forholde sig til to tilsyneladende ens børn. Men man må prøve at tænke på børnene som to forskellige personligheder, også tale til dem enkeltvis og se på dem som individer og ikke en enhed. Når der er rivalisering og konflikter skal de ikke afvises, men opfattes på samme måde som for andre søskende. Med hensyn til tøjvalg kan det også være en hjælp til adskillelse, hvis de går i lige så forskelligt tøj som andre søskende ville vælge at gøre.

Når Vivienne Lewin f. eks. har haft en voksen tvilling i terapi, har hun oplevet nogle særlige og anderledes reaktioner, når hun kom for tæt på følelsesmæssigt. Patienten opfattede terapeuten som sin tvilling, og prøvede at kommunikere som sådan. Almindeligvis er det tilknytningen til moderen, som er den primære, men her var det primære forhold anderledes, nemlig til tvillingen, og i terapien kan det være meget svært at gennemskue tvillingeskabets betydning.

Psykoterapeut Patricia Marsden på Sct. George Hospital i London mener, at udviklingen af anoreksi hos en tvilling eller tvillinger også kan være et forsøg på at undgå adskillelsen. Ved at søge tilbage til et tidligere stadie kan tvillingen fornægte forskelligheder. I behandlingen arbejdes der derfor meget på, at få tvillingerne til at forstå deres indbyrdes forhold.

Fordele og ulemper ved at være tvilling

Den engelske psykoterapeut Joan Woodward fra Birmingham har forsket i tvillinger, der har mistet sin medtvilling, og hun støtter oprettelsen af et frivilligt netværk for efterladte tvillinger i Norden.

Joan Woodward er inspireret af psykoanalytikeren John Bowlby. Han beskriver i sine teorier tilknytning som instinktiv opførsel, indbygget i alle mennesker, der skaffer den beskyttelse og sikkerhed, vi må have for at overleve. Hvis dette ufrivilligt ødelægges eller trues, fører det til alle former for følelsesmæssige forstyrrelser, man kan forestille sig.

Der er selvfølgelig forskel på oplevelsen, afhængig af hvornår man har mistet sin medtvilling. Men generelt sætter tabet af en medtvilling dybe spor, og de har derfor ofte brug for professionel hjælp til at komme igennem tabet.

Fordelene ved at være tvilling er den store betydning, det har, at have et menneske, som man er så tæt forbundet med, at man ikke oplever den totale ensomhed. Men det at have et så tæt forhold kan også gøre det vanskeligt at foretage sig noget på egen hånd og give en oplevelse af afhængighed.

Omverdenens idylliserede forestillinger om enæggede tvillinger er altså ikke altid lige tæt på virkeligheden. Men det er rigtigt, at venskabet mellem enæggede tvillinger ofte er helt unikt.

Hanne Wedel

Kilder:

  • Lene Dam Pedersen: 1 + 1 = 1? Om enæggede tvillingers psykologi. Gyldendal
  • Abelone Glahn: De første ti år med tvillinger. Høst og søn
  • artiklen Ene-tvilling af Abelone Glahn, Psykolognyt. Nr. 3. 2001
  • artiklen To-i-én af Abelone Glahn, Psykolognyt. Nr. 15, 2001.
  • Vivienne Lewin: Working with a Twin: Implications for the Transference, Britisk Journal of Psychotherapy (1994), Vol.10, no.4, pp. 499-510.
  • Joan Woodward: The Lone Twin understanding twin bereavement and loss. Joan Woodward. Free Associations Book.
  • Se også under www.tvillinger.com