Menu
Links
Kontakt
Hanne Wedel
Søndersø Skovvej 37
5270 Odense N
65978138 (7:30-8:00)

De 2-3 årige børn

Selvstændighedsfasen

Perioden fra ca. 1½ - ca. 3 år er præget af forsøg på at udvikle selvstændighed. Kvaliteten i forholdet mellem forældre og barn er helt afgørende for en positiv udvikling og for, hvordan barnets inderste formes.

Indtil nu har barnet mest været modtagende i forhold til forældrene, såvel med hensyn til føde som sanseindtryk og kontakt. Herved er skabt de første mønstre i selvtillid og tillid til omverdenen.

Nu mellem 1 og 2 år er det at gå, gribe om, holde fast og give slip ikke længere mål, men midler til at eksperimentere og opdage. Selvstændigheden bliver det centrale og bygger på en gensidig tilpasning og forståelse mellem barnet og den voksne.

Hvis man som forælder ikke er opmærksom på barnet, og støtter og vejleder det, kan det udvikle en følelse af skam og tvivl på sig selv. Barnet er stærkt afhængig af de voksnes nærvær og opmærksomhed. Den voksnes formidlende funktion i forhold til tingene er en nødvendighed, for at barnet skal bevare interessen for omverdenen.

Personligheden præges meget på dette tidspunkt, og et sundt barn viser f. eks. spontanitet, engagement og nysgerrighed, mens et hæmmet barn bruger energien på a holde sammen på sig selv.

De voksne skal være opmærksomme på og respektere barnets signaler og udtryk. Barnet har brug for omsorg og den voksnes interesse og deltagelse i forskellige aktiviteter, som optager barnet. At drage omsorg for barnet vil sige både at tage vare på barnets eksistentielle væren, dets fysiske og psykiske velbefindende, og at tage vare på dets udvikling.

psykologiske færdigheder

Der er to vigtige områder i barnets udvikling, som kommer i gang mellem 1 og 2 år, nemlig sproget som et middel til kommunikation og den motoriske udvikling, hvor barnet lærer at gå.

Nu lærer barnet at tale og kommunikere med omverdenen på en mere nuanceret måde. På den ene side åbner sproget en helt ny verden, men samtidig kan det begrænse barnets kropssprog, som kan angive flere nuancer og hidtil har fungeret udmærket som ikke-sprogligt system.

Barnet er præget af en stærk udadrettet interesse for omgivelserne. I dets søgen og optagethed af motorisk træning kan barnet være meget viljestærk. Men der er mange usikkerhedsmomenter i den stadig større omverden, og da barnet fortsat har en noget usikker balance, har det behov for at søge den voksne og opleve tryghed gennem fysisk kontakt.

Når den et årige lærer at gå, kender det ikke, hvad der er farligt. Barnet kravler op, tager div. ting osv, ikke for at genere forældrene, men for at udforske verden. Når tingene smides ud af barnevognen er det barnets måde at søge kontakt til de voksne og få dem med i en leg.

Generelt kan man sige til forældre, at børnene udvikler sig utroligt meget mellem 1 og 2 år, og de skal lade børnene prøve sig selv af, det er den bedste måde at lære på, også ved f. eks. måltiderne, selv om det til at begynde med sviner meget

Den voksne har altså en funktion som formidler og deltager i legen. I et års alderen har barnet ikke en klar opfattelse af sig selv og sin adfærd. Men i 1½ års alderen begynder det at kunne udskille sig selv fra andre. Den diffuse jeg-oplevelse hos barnet sammen med en intensiv optagethed af egne aktiviteter er medvirkende til, at barnet elsker rutinen og kan reagere voldsomt på forandringer. Barnets vrede kan medføre at det smider sig på gulvet, skriger, slår, bider osv.

Først senere kan vreden rettes direkte mod den, som forårsagede den.

I denne periode er barnet forholdsvis usmidigt. Det reagerer ikke bare på en besked fra den voksne, da ord endnu ikke er nok til at styre barnet. Barnet skal være under opsyn og ledes fysisk ud af vanskelighederne. 1- 2 års alderen er i øvrigt en alder, hvor barnet kan hente ting, hvis man f. eks. spørger Hvor er bolden?

Nogle gange kan børn midlertidigt gå tilbage i udvikling (regrediere), hvis de f. eks. kommer ud i nye situationer, som gør dem usikre. Så snart de igen er trygge, fortsætter udviklingen som før..

Børn kan fra ca. 1 2 år f. eks.:

  • Pege på sin egen næse og lidt senere mund, ører og øjne
  • Pineetgreb
  • Gå alene
  • Drikke af krus, vil spise selv
  • Flytte genstande fra hånd til hånd
  • Bære bold, trille bold, kaste bold
  • Kravle op i stol
  • Borte tit - lege
  • Lede efter ting, finde skjulte genstande
  • Lege med store perler - sætte ting på spyd
  • Skrible
  • Lægge klodser i kasse
  • Tænde/slukke for kontakt
  • Vise interesse for billedbøger
  • Indlære rutiner
  • Vinke farvel
  • Kan sige generelle dyrelyde: pip-pip osv. op til ca. 1½ år

Børn har først og fremmest forskellige personligheder, men for alderstrinnet 2-3 år sker der bestemte ting i deres udvikling. Det er selvstændighedsalderen, hvor det vil gøre alting selv.

Noget meget karakteristisk for børn på 2-3 år, såvel drenge som piger, er deres nysgerrighed og interesse for at finde ud af, hvad forskellige ting i omverdenen er og kan bruges til. De har her brug for en voksen til at vise og formidle, hvordan tingene fungerer og til også at indgå i leg med tingene og levendegøre dem. Børn er på den måde meget afhængige af de voksnes nærvær, kontakt og opmærksomhed for at bevare en nysgerrig interesse for tingene. Der er således en nær sammenhæng mellem børns koncentrationsevne, opmærksomhed og initiativ og den form for voksenkontakt, som de får tilbudt.

Det er selvfølgelig forskelligt, hvor hurtigt børnene udvikler sig sprogligt, motorisk osv. Sproget er vigtigt for at få kontakt og nogle er hurtige til at finde ud af, hvordan tingene fungerer og kan så bruge det og også lege selv. Men alle børn på 2-3 år har brug for støtte i form af den voksnes interesse og engagement i deres aktiviteter. Det er altså ikke af rent følelsesmæssige årsager at barnet søger kontakt, men for at få den voksne til at indgå i en fælles aktivitet.

Et andet karakteristisk træk ved 2 års alderen er at ville og kunne selv. Den voksne er model for barnet, og når barnet ser, hvordan den voksne gør, ønsker det at prøve selv og gøre det samme.

Alle ting, som hører med til at være selvhjulpen, vil den 2 årige gøre og kunne selv, f. eks. spise selv, tage tøj på, gynge, cykle osv. De fælles aktiviteter mellem børnene handler meget om at øve færdigheder. Samtidig vil børnene gerne ses af de voksne se mig, og det er vigtigt at den voksne lægger mærke til og anerkender deres anstrengelser for at barnet kan få selvtillid og en tro på egne evner. Samtidig er den voksnes opmuntring med til at barnet fortsætter med at øve nye færdigheder.

Ros til barnet i denne periode skal helst gå på dets egne initiativer og forsøg på at kunne og ikke så meget på pæne manerer.

For en 2 årig er samværet med andre børn ikke det vigtigste, men de begynder at vise nysgerrighed for andre, især deres jævnaldrende, men også ældre børn. At være sammen med store børn er fascinerende og giver mulighed for at lære noget. Hvis de små får lov til at være med i leg med en gruppe af større børn, er det på de stores præmisser, og de lærer derfor mest, hvis det foregår på tomandshånd. I det hele taget er det bedst for den 2 årige med få børn sammen.

Det 2 årige barn har glæde af at være sammen med jævnaldrende. De er meget opmærksomme på og orienteret mod hinanden, og de imiterer hinandens handlinger og aktiviteter. Den 2 årige er også meget sensitiv over for andre børns stemninger og sindstilstande. Det ser og kan mærke, når et andet barn er ked af det og har brug for omsorg. Den 2 årige kan også blive skræmt af en konflikt med et andet barn, og har brug for den voksnes støtte i den situation. Det er meget vigtigt, at børnene får hjælp til konfliktløsning for at komme videre. Legen er den måde, hvor børnene udtrykker livsglæde og vitalitet. De 2 årige skal til at lære at være fælles om en leg, og de har brug for en voksen til at støtte dem i deres forsøg på at lege sammen. De mest udviklede børn vil kunne begynde at lege symbolske rollelege sammen.

Den 2 årige har ind imellem i belastede situationer brug for at mærke, at den voksne passer på dem. De kan f. eks. begynde at få mareridt om natten, og har brug for følelsesmæssigt nærvær, når det bliver bange eller ked af det og har brug for at blive beskyttet og bekræftet. I en dagpleje eller daginstitution vil barnet søge den kendte voksne i disse situationer, og det er da vigtigt at barnet bliver mødt med kærlig forståelse og får den trøst og følelsesmæssige bekræftelse, det har brug for.

Hanne Wedel