Menu
Links
Kontakt
Hanne Wedel
Søndersø Skovvej 37
5270 Odense N
65978138 (7:30-8:00)

Hvad sker der i familien, når der kommer et barn til?

Børn konkurrerer om forældrenes kærlighed og opmærksomhed. Roden til søskendejalousi er det enkelte barns dybe ønske om at få al forældrenes kærlighed. Set fra barnets synspunkt kan flere børn i familien betyde mindre af forældrenes opmærksomhed og mindre påskønnelse og allermest skræmmende: Når far og mor viser så megen kærlighed og omsorg og begejstring for min bror og søster, er de måske mere værd end jeg. Og hvis de er mere værd, må det betyde at jeg er mindre værd (citat fra bogen: Søskende uden jalousi af Adele Faber og Elaine Mazlish. Forlaget Forum.1995).

Det er derfor en meget vanskelig opgave, forældrene står overfor, når de skal finde ud af at overbevise det enkelte barn om, at hun eller han er elsket og specielt. Forældre kan enten reducere eller forstærke rivaliseringen. Men målet må være at lære børnene at dele og samarbejde, så de i stedet for at skændes kan støtte hinanden og være til glæde for hinanden.

At benægte jalousi er at benægte en naturlov. Jalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er følelser, som er relevante og skal udtrykkes og bearbejdes. Barnet er i et dilemma, og det er derfor vigtigt, at forældrene kan rumme disse sider hos barnet. Det er udtryk for en naturlig og regulær problemstilling. Hvis forældrene tager følelserne alvorligt, hører og ser, hvad barnet siger, og tør forholde sig til det, så er der mulighed for at skabe et godt forhold mellem søskende.

Børn skal til gengæld også opleve og kunne klare, at de hver især har forskellige behov på forskellige tidspunkter. Det skal forældrene synliggøre og respektere, samtidig med at de sørger for, at hvert barn bliver set, som det individ, det er. Forskellig alder og udviklingstrin giver forskellige privilegier, som oftest til den ældste, som også er den, der har tabt eneretten på forældrenes kærlighed. En retfærdig behandling er derfor en forskellig og individuel behandling af børnene.

At få søskende er at få en livslang relation til et andet menneske på godt og ondt. Forældrene skal være hjælpere, så lærer børnene i familien at udvikle sig socialt.

Der hersker forskellige synspunkter omkring f. eks. enebarnet, hvilket nummer i søskenderækken man er, især det oversete midterbarn. Eller det kan være omkring børn, som er født tæt på hinanden.

Med hensyn til enebørn er det ofte blevet fremført, at de er præstationsorienterede og ikke særlig godt socialt fungerende. Men man kan undgå at rose barnet overdrevent, for så oplever det, at det kun er noget værd, hvis det præsterer noget. I stedet for er det selvværdet, man skal fremme, og det gøres ved at lytte til, se og forstå barnet og glæde sig sammen med barnet. Et barn, der får selvværd bliver også god til at indgå i sociale sammenhænge. Det har selv oplevet at blive lyttet til og forstået, og derved lært at lytte til og forstå andre.

At midterbarnet er klemt, har længe været en herskende myte. Det er især, hvis barn nummer et og to er af samme køn, at den midterste kan få problemer. Forældre har ofte et skjult ønske ved nummer to om at få et barn af det modsatte køn. Der er ofte en fare for, at midterbarnet kan blive overset hjemme og ofte vender det sig andre steder hen, f. eks til bedsteforældrene for at opleve et sted, hvor det bliver set og kan være i centrum. Det er også her, som ovenfor beskrevet, vigtigt, at forældrene behandler hvert barn individuelt og forstår det enkelte barns behov. Så vil mellembarnet ikke leve op til myten om, at føle sig i klemme.

Børn, som er født med kort mellemrum, kaldes ofte for pseudotvillinger. Såvel ved tvillinger som ved pseudotvillinger gælder det, at de hver især skal behandles som unikke, selvstændige individer med deres egen personlighed. Det er som regel ikke godt, at lade dem være på samme stue i vuggestuen og i børnehaven. I skolen er det også bedst at placere dem i hver sin klasse, især hvis de er af samme køn.

Dette er generelle betragtninger og generelt gælder det, at forældre skal behandle hvert barn som individuelle personligheder, og i forhold til søskendejalousi kan de voksne hjælpe og støtte ved at sætte ord på følelserne og forholde sig til børnenes konflikter.

Psykolog Hanne Wedel