Menu
Links
Kontakt
Hanne Wedel
Søndersø Skovvej 37
5270 Odense N
65978138 (7:30-8:00)

Den sammenbragte familie - Dine, mine og vore børn

At have forældremyndigheden over et barn vil sige, at man har pligt til at sørge for barnet og ret til at bestemme de ting, der har med barnets personlighed at gøre. Det kan f. eks. være barnets navn, bopæl, skolegang og religion (citat fra hæftet Med barnet i centrum).

Er der fælles forældremyndighed skal forældrene i fællesskab og enighed bestemme over barnet, men hvis forældrene bor hver for sig, kan statsamtet fastsætte samvær. Hvis kun den ene forælder har forældremyndigheden, har den anden forælder ret til samvær med barnet. Samværsloven er til for at søge barnets forbindelse med begge forældre bevaret. Det er i øvrigt også vigtigt med fortsat tilknytning til bedsteforældrene.

Der er mange store og tunge følelser knyttet til en skilsmisse hos såvel de voksne som barnet. Der er krise- og sorgreaktioner, og måske kamp mellem forældrene i spørgsmål om forældremyndighed og samvær. Afgørelsen har store konsekvenser for barnet, som ikke må tynges af ansvar, men skal gøres klar på, at det er et problem mellem de voksne. Børn bør ikke have rollen som små voksne i forhold til forældrenes følelsesmæssige problemer. De kan i så fald stagnere i deres egen udvikling.

I myndighedslovens kap. 2 § 7 om forældremyndighed står: Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Set fra barnets synspunkt er det ikke let at indordne sig under de forskellige forhold, som de voksne aftaler i forbindelse med skilsmisse og senere ved indtræden i nye forhold.

Når børn skal flytte sammen med en ny familie eller besøge den forælder, som har samkvem med barnet, er det derfor altid en meget god idé, at de voksne tager barnet alvorligt og taler med det og forbereder det på, hvad der skal ske. De voksne må lytte til, hvad barnet har at fortælle og til de følelser, det på forskellig vis forsøger at udtrykke. Det kan være såvel vrede, frygt som bekymring, og det kan være hårdt som forælder at høre, hvad ens beslutning har påført barnet af problemer. Men du skal kunne rumme det for at støtte barnet i den nye situation og i de nye relationer.

Når barnet skal forholde sig til nye papforældre og nye søskende er det helt naturligt, at der opstår nogle vanskeligheder, som godt kan vare gennem længere tid. Barnet vil forsøge at gøre modstand, og forsøge at tilkæmpe sig en plads i den nye familie. Her er det de voksne, der skal udvise stor tålmodighed og give den nødvendige tid og rum til barnet, for at få det til at fungere.

Det er meget afgørende for barnets trivsel, hvordan de biologiske forældrene magter at samarbejde omkring barnet. Forældres konflikter er meget pinagtige for barnet. Kvaliteten af samværet og måden det administreres på, har stor indflydelse, især hvis der er tale om brudte aftaler. Hvis barnet bliver den, som forældrene kommunikerer igennem, kommer det let i en loyalitetskonflikt.

Det er også svært for et barn at acceptere nye forhold, hvis det sker for hurtigt efter skilsmissen. Det kan medføre stærke følelser som jalousi, lavt selvværd, oplevelsen af at blive overset og forladt.

Reaktionen og problemer i forbindelse med sammenbragte børn afhænger selvfølgelig også af barnets alder og udviklingstrin. Der er meget at vænne sig til, og det er aldrig en positiv oplevelse for børn, når deres forældre bliver skilt. Børnene ønsker altid, at deres rigtige mor og far stadigvæk boede sammen. Men samværet for større børn er f. eks. bedst, hvor der er fleksible ordninger i hverdage og weekends.

I en sammenbragt familie er det nødvendigt på forhånd at have talt om forventninger til hinanden og måske aftalt nogle regler om ansvar og roller i forhold til dine og mine børn. Undervejs er det også vigtigt at være åben omkring følelser og frustrationer. Den biologiske forælder har primært ansvar for barnet, men det er selvfølgelig godt, hvis kæresten kan gå ind og støtte i forskellige situationer. Der vil sikkert komme mange situationer, som kan være svære at tackle. Og det er en meget stor fordel med god plads, så alle i den sammenbragte familie, kan have deres eget rum.

Som papforælder er det selvfølgelig også et meget reelt problem, om man kan komme til at holde af stedbørnene. Som ny partner har du ikke de samme følelser for børnene. Det gør det ikke nemmere, hvis man tydeligt fornemmer, at barnet ikke kan lide én. Afhængig af barnets alder må man forsøge at snakke med det om problemet. Så vil man få en større mulighed for at ændre på det, der er galt.

Man kan også som papforælder være usikker på, hvor meget man skal blande sig i opdragelsen. Det er igen af stor betydning, at have respekten for barnets følelser. De har stadigvæk deres egen far og mor, og det er de voksne der har besluttet vilkårene, som de er nu. Men forælderens kæreste kan måske opnå at få et varmt forhold til barnet og blive et vigtigt supplement til dets rigtige forældre.

Hvis de voksne tænker på at få et barn sammen, vil det være en stor fordel, hvis den sammenbragte familie på forhånd kender hinanden godt, og har fundet sig til rette med hinanden.

Psykolog Hanne Wedel

Kilder:

  • Skilsmissebørn og deres forældre af Morten Nissen, Helse 1999
  • Med barnet i centrum. Forældremyndighed, samvær, børnesagkyndig rådgivning. Civildirektoratet 1996
  • Vejledende retningslinier for undersøgelser og erklæringer i retssager om forældremyndighed. Dansk psykolog forening