Menu
Links
Kontakt
Hanne Wedel
Søndersø Skovvej 37
5270 Odense N
65978138 (7:30-8:00)

Forskningsprojekt vedrørende udvikling af spørgeskema til børn og unge

I efteråret 1998 udsendte Sundhedsstyrelsen en rapport om den fremtidige tilrettelæggelse af den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed.

I rapportens indledning blev bl. a. nævnt: En tidlig indsats overfor børn og unge med psykiske symptomer og lidelser har stor betydning også af hensyn til forebyggelse af udvikling af svære og kroniske sygdomstilstande.

Ofte får man alt for sent øje på de symptomer og de signaler f. eks. unge udsender vedrørende en skæv psykisk udvikling. Eksempelvis er mange i stand til at skjule angst og begyndende depressive træk, og dette bevirker, at de ikke får den nødvendige behandling i tide.

Sundhedsstyrelsen anslår, at ca. 4% af unge i alderen 13-19 år på et eller andet tidspunkt bliver ramt af en depression, og i samme aldersgruppe lider ca. 1½ % af tvangstilstande. Ca. 9% i den pågældende gruppe lider af angsttilstande, og spiseforstyrrelser er i tiltagende grad blevet et alvorligt problem.

I 1998 var jeg i videreruddannelse og supervision hos psykolog Jørgen Beckmann på Klinisk Psykologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, hvor der i den psykologiske kriseterapi arbejdes med kognitiv terapi.

I den anledning var jeg også med i et forskningsprojekt, hvor målet var at udarbejde et redskab, som præcist, hurtigt og nemt kan påvise (diagnosticere) psykisk sygelige træk hos 12-18 årige.

Redskabet skulle samtidig kunne afspejle begyndende psykiske fejludviklinger, således at det bliver muligt at identificere forstadier til en sygdomstilstand samt følge den unges psykiske udvikling.

Metoden var et spørgeskema til børn og unge (78-Y), der er udviklet efter samme videnskabelige metode som udarbejdelsen af voksenskemaet: Den Psykologiske Sundhedsprofil 165-R (fra J. H. Beckmann: Psykologisk Sundhedsprofil samt Psykoterapeutiske Rådgivningsstrategier).

En lang række udsagn, som senere blev forkortet til 78 spørgsmål (bilag 1) blev afprøvet på børn og unge fra forskellige skoler i Nordjylland og på Fyn. Der medvirkede 670 børn og unge i alderen 12 til 18 år, og resultaterne blev fremlagt i 27 forskellige funktioner (bilag 2).

Den Psykologiske sundhedsprofil 78-Y måler på 26 forskellige psykologiske områder af barnets eller den unges liv på en skala fra 0-100.

Testresultaterne er fremkommet ved en sammenligning af den pågældende besvarelse med gennemsnitsværdierne fra de øvrige elever.

Hvis scoren ligger under 50 har barnet det bedre end gennemsnittet for det pågældende område, og hvis scoren er over 50, er der tale om en forringet psykologisk funktion. Jo lavere en score er, desto bedre har den pågældende det i forhold til gennemsnittet.

En score mellem 0-40 angiver styrkesider og betyder, at barnet fungerer på en positiv og hensigtsmæssig måde indenfor dette område. En lav score peger generelt på de områder i den pågældendes liv, hvor der er et ekstra psykisk overskud.

En score mellem 40-60 er et udtryk for at eleven ikke skiller sig nævneværdigt ud fra gennemsnittet, dvs. normalområdet, mens en score mellem 60-100 identificerer områder i den unges liv, hvor vedkommende har det markant ringere end gennemsnittet. Hvis scoren er over 80, er tilstanden alvorlig, og det tilrådes, at der sættes ind med professionel hjælp.

I bilag 3 ses en profil, der beskriver en elev som gennemsnitlig fungerer meget tæt på det normale. Der iagttages kun spredte tendenser til henholdsvis panikangst (62), aggressionshæmning (62) og belastende begivenheder (66).

I bilag 4 ses en profil, der beskriver en elev, som ikke er psykisk velfungerende og med et højt gennemsnit (71). Der afspejles en lang række psykologiske kerneområder, som med fordel kunne behandles psykoterapeutisk.

I undersøgelsen viste 3 ud af 4 elever f. eks. ikke tegn på panikangst, men 6,9% havde oplevet panikangst sammen med hurtig hjertebanken og kvælningsfornemmelser, og 1,9% havde markante paniksymptomer over dødsangst.

På baggrund af de psykologiske sundhedsprofiler, som fremkom ved undersøgelsen, var konklusionen, at der var betydelig individuel varians, men man kan med dette redskab afdække problemer af en sværhedsgrad, som indicerer psykoterapeutisk behandling.

Undersøgelsesresultaterne bekræftede Sundhedsstyrelsens vurdering af, at den psykologiske indsats over for børn og unge bør styrkes.

Konklusionen på forskningsrapporten var derfor en anbefaling af, at videreudvikle skemaet og anvende det rutinemæssigt til systematisk at opspore psykiske fejludviklinger hos børn og unge, samt at tilvejebringe ressourcer til den forebyggende psykoterapeutiske indsats, som afsløringen af den skjulte psykologiske mistrivsel ville kræve.

Hanne Wedel