Menu
Links
Kontakt
Hanne Wedel
Søndersø Skovvej 37
5270 Odense N
65978138 (7:30-8:00)

Behandling af Panikangst

Undersøgelser tyder på, at panikangst er en angstform, der berører ca. 3% af befolkningen i løbet af deres liv. Panikangst er karakteriseret ved oplevelsen af tilbagevendende spontane panikanfald, hvor personen oplever intens angst (dødsangst) og ubehagelige kropslige reaktioner. Anfaldene optræder pludseligt og i begyndelsen helt uventet. Efter flere anfald kan der opstå forventningsangst for nye anfald. Panikangst kan udvikle sig til agorafobi (frygt for at bevæge sig udenfor hjemmet alene), idet personen kan nære frygt for et nyt anfald på steder, hvor det vil være vanskeligt at få hjælp.

Behandlingen kan foregå medicinsk og psykologisk med terapi, især har kognitiv terapi vist sig at give gode resultater. I kognitiv terapi arbejdes der bl. a. med at ændre personens automatiske negative tankemønstre og katastrofetanker. Samtidig udsættes personen for eksponering ved udsættelse for situationen (som ved behandling af fobier), men også eksponering for de kropslige fornemmelser (hjertebanken, svimmelhed).

Den medicinske behandling kan f. eks. være den stærke alprazolam eller antidepressiv medicin , SSRI-præparater.

Der er foretaget undersøgelser for at vurdere virkningen af de to former for behandling af panikangst, og resultaterne er skiftende. For at imødegå fejlkilder er der af psykologiske og biologiske angstforskere i USA lavet en stor undersøgelse med 326 patienter ved fire forskellige behandlingscentre, to med overvejende psykologisk behandlingsideologi og to med overvejende medicinsk behandlingsideologi.

Patienterne blev opdelt i fem grupper:

  1. Behandling med medicin (imipramin) i 9 måneder (samt støttende samtaler hos psykiater i forbindelse med udlevering af medicin)
  2. Behandling med kognitiv terapi i 11 terapitimer over 3 måneder
  3. Kombinationsbehandling med både kognitiv terapi og medicin
  4. Kognitiv terapi og placebopille
  5. Kun placebopille (samt støttende samtaler som i nr. 1)

Efter tre måneder havde patienterne i grupperne 1-4 opnået bedre resultat end i gruppe 5. Gruppe 1 og gruppe 2 opnåede ca. samme bedringsgrad. Gruppe 3 (kombination af medicin og kognitiv terapi) havde bedre udbytte end grupperne, der kun modtog den ene af de to behandlingsformer. Men udbyttet var på linie med den gruppe, der fik kognitiv terapi kombineret med placebopille.

Det var altså uden betydning for behandlingens resultat, om patienten fik medicin eller ej.

Efter et år, hvor medicinen var trappet ned i 6 måneder, var der nogle forskelle. Grupperne 2 og 4 havde nogenlunde bevaret fremgangen fra de tre måneders behandling. MEN resultatet viste, at kombinationsgruppen nr. 3 klarede sig dårligere end grupperne, der fik kognitiv terapi uden samtidig medicinering. Dvs. at en kombinationsbehandling måske kan opnå en bedre virkning på kort sigt (men kun svarende til placebogevinst), men ifølge denne undersøgelse kan den supplerende medicin på længere sigt virke negativt ind på holdbarheden af psykoterapiens virkning.

Konklusionen af denne undersøgelse er derfor, at man, i stedet for at starte med medicinsk behandling, som man ofte gør herhjemme ved behandling af panikangst, bør starte med kognitiv terapi, eftersom denne behandlingsform opnår de mest varige resultater.

Hanne Wedel

Kilder:

  • Barlow,D.H., Gorman, J.M., Shear, M.K. & Woods, S.W. (2000). Cognitive-bahavioral therapy, imipramine, or their combinations for panic disorder: A randomised trial. JAMA: Journal of the American Medical Association, 283, 2529-2536.
  • Basoglu, M., Marks, I.M., Kilic, C. et al. (1994). Alprazolam and exposure for panic disorder with agoraphobia: Attributions of improvement to medication predicts subsequent relapse. British Journal og Psychiatry, 164, 652-659.