Menu
Links
Kontakt
Hanne Wedel
Søndersø Skovvej 37
5270 Odense N
65978138 (7:30-8:00)

Det første barn, og hvad så med parforholdet?

Det at blive forældre vil som regel betyde, at fokus flyttes fra én selv og til barnet. Det er en meget stor lykke og glædelig oplevelse, men samtidig også en stor omvæltning at få sit første barn, hvor man ændrer livsstil og skubber sine egne behov i baggrunden. Ansvaret ved at få et barn opleves utrolig stort, og man kan derfor få store udsving i humøret. Selv de mest omhyggelige forberedelser kan ikke stå mål med virkeligheden, når først barnet er ankommet.

Som nybagt mor kan der være mange startproblemer, usikkerhed og bekymringer omkring f. eks. amning. Spiser han nok/sover han nok. Din tidligere dømmekraft er sat ud af kraft og du føler et tyngende ansvar. Og hvad når barnet pludselig får feber, skal man ringe til læge eller hvad? Der er måske længe til sundhedsplejersken skal komme, og der er så mange ting at tage stilling til.

Der er uro om natten, barnet sover ikke igennem, og man får afbrudt sin nattesøvn. Det foregår måske over længere tid, så man indretter sin døgnrytme efter barnet, og prøver at sove, når babyen sover. Den tid, som forældrene tidligere brugte på hinanden, bliver nu anvendt på omsorgen for barnet, og hverdagen er fyldt op af gøremål omkring barnet. Energien til at pleje parforholdet er ikke så stor og opmærksomheden på dette kommer ofte lidt i baggrunden.

Også mænd forbereder sig, mentalt, på at blive forældre. De gør sig nogle tanker om, hvordan de gerne vil være forælder, og når så barnet er der, oplever de alle følelserne, skiftende fra stolthed og glæde til usikkerhed og voldsom ansvarsfølelse. Men som regel er det manden, som først oplever et behov for, at de voksne også får tid til at dyrke hinanden uden barnet. Han er hurtigere til at sende barnet af sted til bedsteforældrene, for at de kan komme alene i byen. Han mener bestemt også, det er vigtigt fortsat at dyrke sine interesser hver for sig og komme hjemmefra for at hente inspiration til det fælles familieliv.

For kvinden er barnet centrum i tilværelsen. Men hun lægger især megen vægt på, at der er en fælles forståelse for, at de som forældre samarbejder og f. eks. afløser hinanden. Så når manden kommer fra arbejde vil hun gerne have, at han tager over og hjælper med barnet, efter at hun har været alene om det hele dagen. Han må også meget gerne skiftes til at tage vagten, så de hver især kan få sovet for at få det fornødne overskud af kræfter. I det hele taget er det vigtigt for fællesskabet at hjælpe hinanden med de mange praktiske ting i forbindelse med det nye familiemedlem. Mange mødre husker klart hvor udmattede, de følte sig det første års tid efter fødslen.

Men samtidig kan det måske være svært for moderen at lade manden komme til. Forældreorlov søges stadigvæk mest af kvinder. Derfor har hun tit en større forståelse for barnet og reagerer måske først på dets behov. Men det er vigtigt, at faderen er meget sammen med barnet og med i det daglige liv omkring pasningen for ikke at føle sig uden for fællesskabet mellem mor og barn.

Når først forældrene, måske især moderen, kan se, at barnet faktisk trives og de har styr på det og godt kan udfylde forældrerollen, bliver der mere overskud til også at lytte til hinandens oplevelser, og f. eks. drøfte forskellig holdning til barnets opdragelse uden at det ender med, at de skændes.

Hvis moderen skal på arbejde igen, skal barnet passes ude, og i begyndelsen det er som regel meget hårdt at aflevere sit barn. Så det er vigtigt for barnets trivsel, at forældrene er trygge ved den person og det sted, hvor barnet afleveres. Det er også vigtigt for barnet, at forældrene tilpasser arbejdstiden, så barnet ikke skal være i pasningen i for mange timer hver dag. Men det er ikke nødvendigvis kvinden, der skal have deltidsarbejde eller tage barnets første sygedag, omsorgsdage og så videre. Det vigtigste er, at vilkårene i småbørnsfamilien overordnet er børnevenlige.

Der er vældig mange praktiske opgaver i en småbørnsfamilie, og når først begge forældrene igen skal på arbejde, er der rigeligt at se til i de vågne timer. Der bliver derfor ikke for meget tid for de voksne til at være alene sammen. De får måske ikke talt ordentlig sammen, og der opstår derfor let irritation og konflikter. Så det er nu blevet endnu vigtigere med en rimelig opgavefordeling, som begge parter kan være tilfreds med og nogle faste rutiner, for at få tingene til at fungere, f.eks. om morgenen, så alle kan komme godt ud af døren.

Men efterhånden og i løbet af det første år vil forældrerollen være godt indarbejdet, og der vil i de fleste familier være kommet en rytme og rutine i hverdagen, så blikket og energien igen kan rettes mod hinanden og den verden, som findes udenfor hjemmet.

Psykolog Hanne Wedel